STRESS
Martha B. Kristensen
psykolog,
Danmark
Hvad er stress?
En enkel måde at finde ud af
om man lider af negativ stress, er at tage pulsen 2 gange i
løbet af en arbejdsdag.
En puls over 100 er for høj.
Hvordan føles negativ stress?
Når man lider af negativ stress er der ikke lang vej mellem
neutralt humør og vrede/mismod.
Der skal ikke meget til, førend man føler sig
irriteret, dårlig behandlet eller gået for nær.
Pessimisme i stedet for optimisme er tit tilfældet.
Hvordan påvirker negativ stress kroppen?
Negativ stress har næsten altid et fysisk udtryk. Det
kan være:
• muskelspændinger
• rastløshed
• uro
• træthed
• overfølsomhed overfor lyde
• hjertebanken
• stikken i brystet
• ondt i maven
• fornemmelser af, at hovedet er ved at sprænges
• følelsen af at der lægges en jernring omkring
hovedet
• manglende lyst til sex
• impotens hos mænd
• man har let ved at fare sammen
Negativ stress kan påvirke og sænke kroppens immunforsvar
og føre til fysik sygdom.
Hvordan er tankerne, når man
lider af negativ stress?
I en periode med negativ stress er
det let at fejlfortolke andre menneskers hensigter.
Overblikket mangler. Det er vanskeligt, at se tingene fra andre
og nye synsvinkler. Det er svært at ændre holdning
og mening, selvom det næsten er indlysende, at man er
på forkert spor. Negativ stress medfører som regel
megen tankeaktivitet, men tankerne har en tendens til at køre
i ring, og det er svært at nå til konklusioner og
at træffe beslutninger.
Der er tit forestillinger om katastrofale konsekvenser af skuffelser
og frustrationer. Tanker kan være: "Der er ikke styr
på noget som helst". "Snart falder det hele
fra hinanden". ”Hvis de kan gøre sådan
nu, hvad kan der så ikke ske, når jeg virkelig har
brug for dem".
Påvirker negativ stress selvtilliden?
Ved stress kan man være yderst
selvovervurderende eller meget selvfordømmende. Firkantede
normer er fremtrædende og selvopfattelsen tit meget unuanceret.
Man kan synes, at man bare er den mest uovertrufne af alle eller
også en total fiasko.
Ved negativ stress kan selvtilliden let blive lav. Små
fejltrin kan syne meget store, og man kan eks. tænke ”Den
fejl jeg begik der, betyder at de andre aldrig nogensinde vil
kunne respektere mig igen. De vil tage afstand fra mig og ikke
længere have noget med mig at gøre"..
.
Hvordan påvirker stress forholdet
til andre?
Ved negativ stress omfattes andre tit
med "burde- og skulle påbud". "Han burde
ikke have reageret på den måde". "Hun
skulle have gjort dette eller hint i stedet."
Den stressede kommer let til at såre andre og kan være
præget af eksplosiv adfærd. Ved negativ stress reagerer
man stærkt på begivenheder, som andre betragter
som trivialiteter.
Tit kan andre næsten ikke udholde den stressedes blotte
nærvær. Den stressede bærer uro med sig, og
andre påvirkes negativt.
Det er meget almindeligt, at medarbejdere i en virksomhed med
en stresset chef mener, at de har det bedst, når den stressede
chef ikke er stede.
På arbejdspladser med meget negativ stress er forholdet
mellem medarbejderne ofte præget af bagtalelser, beklagelser
og kritik.
Kvaliteten af det udførte arbejde er sjældent i
top. Negativ stress hæmmer evnen til at danne sig et overblik,
træffe gode beslutninger, at kunne langtidsplanlægge,
at kunne huske. Negativ stress hæmmer koncentrationsevnen.
Mennesker med negativ stress arbejder langsommere. Nogle søger
at tildække det lave funktionsniveau ved at arbejde længere
og mere. Andre giver op og mister på grund af vanskelighederne
tit helt interessen for arbejdet.
Negativ stress giver altid problemer i arbejdslivet både
i forhold til kollegerne og med hensyn til kvaliteten af det
arbejde, der udføres.
En arbejdsplads, der er præget af negativ stress har ofte
et højt antal sygedage.
Hvorfor opstår negativ stress?
Negativ stress udvikler sig altid over
tid.
Negativ stress opstår især i to sammenhænge.
1) I en periode med fysisk eller psykisk overbelastning 2) Efter
begivenheder der har været chokerende og krisefremkaldende.
Negativ stress på grund af fysisk belastning kan opstå,
når man helt har glemt at spise ordentligt, sove tilstrækkeligt
eller at motionere.
Stress som en følge af psykiske belastninger kan opstå
ved:
• for mange og for store opgaver.
• at man stiller for store krav til sig selv.
• at andre stiller for store krav til en
• modsatrettede og uforenelige ønsker til tilværelsen.
• konflikter med mennesker der står en nær.
• at man helt har glemt at koble fra, at nyde og at have
det sjovt.
• konflikter med arbejdskolleger.
• dårlig økonomi.
Krisefremkaldende begivenheder vil altid i større eller
mindre grad medføre stress. De begivenheder der sætter
en krise i gang kan være:
• forandringer i tilværelsen, f.eks. et nyt job,
fødsel af et barn, flytning.
• en voldsom begivenhed, f.eks. vold, ulykke.
• et nylig tab f.eks. skilsmisse, dødsfald af nærtstående
eller invaliderende sygdom.
Hvad sker der, når negativ stress udvikles?
Negativ stress udvikles i en art spiralproces, hvor stadig mere
stress tilføres.
Det kan begynde med, at man oplever at blive angrebet på
et eller flere punkter, der har betydning for en. Det kan være
angreb mod en selv som person, ens værdier og normer eller
selvrespekt.
En sådan oplevelse igangsætter altid en art overlevelses-reaktion,
hvis rødder kan henføres til vores dyriske oprindelse.
Vi forsvarer os mod at blive et offer. Hertil kræves energi,
og kroppen tilføres stresshormoner. Vore reaktioner præges
i første omgang af, at verden ses i et overvejende egocentrisk
lys, dvs. at tingene næsten udelukkende opfattes i forhold
til, "hvordan de virker på netop mig". Denne
type reaktioner kaldes for kritiske reaktioner.
Er vi i en periode med mange psykiske eller fysiske belastninger
eller i krise kan vore reaktioner blive så generelt egocentriske,
at vi til forskel fra tidligere helt overdrevent begynder at
sætte egne umiddelbare interesser i fokus, og at blive
ekstra årvågne.
Det medfører bl.a. at detaljer, der forbindes med fare
let træder frem, og at vi kan komme til at fortolke fare,
hvor der reelt ingen fare er.
Vi kan også få en tendens til lettere at forestille
os katastrofale konsekvenser, og at vi er nødt til at
sætte ind med modreaktioner. Eks. i form af at straffe
folk også for den skade, som de kunne have forårsaget.
Når verden først er blevet som en kamparena, hvor
der er slagsmål på alle fronter, er alvorlig negativ
stress ofte en realitet.
Hvorfor kan stress mærkes på kroppen?
Ved stress oversvømmes kroppen
af stresshormoner.
Stresshormoner produceres for at tilføre kroppen energi,
som skal bruges til hurtig og effektiv handling for at fjerne
reelle eller formodede trusler og/eller truende tab. Oplever
man, at intet rigtigt hjælper, kan man opleve at stadig
mere skal gøres for at takle tingene og en ond cirkel
igangsættes. Stadig flere stresshormoner tilføres
og stresssymptomerne bliver mere og mere udtalte.
De to vigtigste stresshormoner er adrenalin og cortisol. Stresshormonerne
er baggrunden for mange af de fysiske symptomer på negativ
stress eks. meget uro, stik i brystet, rastløshed og
fornemmelser af at hovedet er ved at sprænges. Adrenalin
påvirker først og fremmest hjertet, mens cortisol
påvirker hjernen. Cortisols hovedformål er at nedkæmpe
betændelse, men når vi er i psykisk belastende situationer,
kan kroppen snydes til at producere cortisol. Det sker ved,
at vore sanser sender signaler til hjernen om, at der er fare
på færde, og cortisol bliver så ført
til hjernen gennem blodet.
Ved kriser er hjernen oversvømmet af stresshormoner.
Her tager det lang tid at komme i balance igen. Ved dagligdags
stressbelastninger kan balancen genoprettes samme dag.
Er medicin en god løsning
i forbindelse med negativ stress?
For nogle kan det i en overgangsperiode
være nødvendigt at tage medicin. SSRI præparater
eller de såkaldte lykkepiller har vist sig at kunne hjælpe
nogle mennesker igennem en periode fyldt med for mange belastninger.
Nogle gange kombineret med sovemedicin.
Men medicin er ikke løsningen i det lange løb.
Det er nødvendigt at få ændret nogle indre
eller ydre betingelser og at give sig selv tid og ro til at
få bearbejdet en krise.
Måske er det nødvendigt med ændring af personlig
stil og værdisystem. Her kan samarbejde med en professionel
psykolog være et godt valg.
Er der tale om krise i forbindelse med et reelt tab f.eks. af
en ægtefælle, erhvervsevne osv. skal tabet bearbejdes.
I den periode, hvor man kommer til hægterne igen efter
en krise er der brug for så meget ro som overhovedet muligt,
så også her skal så mange stressfaktorer som
muligt fjernes.
Lykkes bearbejdningen ikke, kan det medføre en langvarig
stresstilstand. Den kaldes i fagsproget for en posttraumatisk
belastningsreaktion. En central faktor i vellykket krisebearbejdning
er, at man har formået at omformulere begivenheden, så
den fremover kan anvendes positivt.. F.eks. i forbindelse med
skilsmisse. Hvis konen eller kæresten går, og man
har den ufravigelige holdning, at et brudt ægteskab er
ensbetydende med personlig fiasko, ja, da kan en skilsmisse
blive et livslangt traume. Får man derimod fat i at skilsmissen
åbner op for nye muligheder, ja så kan en skilsmisse
være begyndelsen til en inspirerende personlig udvikling.
Til
top
Afspænding.
"Afspænding. Følg nogle effektive teknikker".
CD, Pris 115 kr. + forsendelse. Kan bestilles hos NetPsykolog.
Send e-mail til mail@netpsykolog.dk
|
