PSYKOANALYSE OG PSYKOANALYTISK TERAPI
Birgitte Diderichsen
professor, psykolog;
Danmark
Hvad er psykoanalyse og psykoanalytisk
terapi?
Psykoanalyse er en teori og en behandlingsmetode,
skabt af Sigmund Freud. Psykoanalysen er således ikke
en teori, men et korpus af mange teorier, som supplerer hinanden,
således driftsteori, egopsykologi, objektrelationsteori
og selvpsykologi. De to sidstnævnte er primært
udviklet af Freuds efterfølgere, f.eks. Klein, Winnicott
og Kohut.
Målet i psykoanalyse og psykoanalytisk
terapi er patientens indsigt i sig selv.
Hvad er psykoanalysens historiske baggrund?
Psykoanalysen opstod i slutningen af
det forrige århundrede. I 1880`erne havde Freud, som var
neuropatolog (neurolog) eksperimenteret med behandling ved hjælp
af suggestion og hypnose af patienter med forskellige former
for lammelser og andre somatiske symptomer samt patienter med
uforståelige psykiske symptomer som f.eks. tvangstanker
og tvangshandlinger.
Freud havde studeret hypnose hos lægen
Charcot i Paris og samarbejdede senere med lægen Joseph
Breuer i Wien, som også interesserede sig for hypnose.
Tankegangen var, at patienter under hypnosen kunne påvirkes
til at erindre de fortrængte barndomstraumer, som havde
gjort ham syg. Under påvirkning af hypnosen og suggestionen
kunne patienten genopleve barndommens følelser og leve
dem ud frem for at danne symptomer.
Psykoanalysens fødsel dateres til 1897, hvor Freud opgav
arbejdet med hypnose og suggestion, idet han indså, at
det gav bedre resultater at lade patienten tale. Herefter var
instruktionen til patienten, at han skulle sige alt hvad der
faldt ham ind ucensureret. Hermed blev psykoanalysen etableret
som behandlingsform.
Hvad gør man i psykoanalyse?
Fokus i moderne psykoanalyse og psykoanalytisk
terapi er overføringen, dvs. de følelser, relateringsmønstre,
tanker og fantasier, som patienten manifesterer i relationen
til terapeuten. Hypotesen bag dette er, at patienten i relationen
til terapeuten vil gentage gamle mønstre, som han har
udviklet i samspillet med forældrene i den tidlige barndom
og som gentager sig op gennem hans opvækst og således
også kendetegner hans relateringsmønstre over for
f.eks. kærester, autoriteter eller konkurrenter. Overføringen
er således en manifestation af patientens typiske mønstre
i menneskelige relationer. Disse mønstre er uhensigtsmæssige
og ofte destruktive, fordi de ikke relaterer sig til nutiden
, men må ses som en gentagelse af noget fortidigt. Ofte
beskrives dette fænomen som en "gentagelsestvang"
- i stedet for at relatere sig til den aktuelle nutid synes
patienten at leve i fortiden.
Den centrale teknik i psykoanalytisk
terapi er tolkning, særlig tolkning af overføringen,
således at patienten kan opnå indsigt i sin egen
måde at fungere på. Dette spiller i moderne psykoanalyse
en langt større rolle end f.eks. tolkning af drømme.
I den psykoanalytiske terapi spiller
klarifikation (klarlæggelse) og konfrontation også
en rolle.
Den nutidige psykoanalyse følger
stort set de regler, som Freud oprindeligt opstillede. Patienten
ligger på en briks og får den instruktion, at han
skal sige alt, hvad er falder ham ind ucensureret. Analytikeren
er opmærksomt lyttende, forholder sig neutralt og fremsætter
sine kommentarer og tolkninger, når han finder det passende.
I psykoanalytisk terapi opretholdes
en analytisk holdning, men patienten ligger ikke på en
briks og associerer frit. Patient og terapeut sidder over for
hinanden og indgår i en dialog. Der sigtes på, at
resultater kan nås på kortere tid - 2 - 4 år,
hvor den egentlige analyse kræver 4 - 6 år eller
mere. Psykoanalytisk terapi foregår 2 gange om ugen, mens
analyse kræver 4 - 5 gange pr. uge.
Hvad er forudsætningerne for et godt behandlingsresultat?
Nyere forskning peger i retning af, at et godt behandlingsresultat
har at gøre med den terapeutiske relation som helhed,
dvs. ikke blot overføring-modoverføring, men også
de realistiske aspekter af relationen mellem terapeut og patient.
Andre vigtige faktorer er patientens ønske om ændring
og motivation for selvindsigt - også selv om denne måtte
være pinagtig. Til
top
|
