SEKSUELLE OVERGREB, MÆND
Eva Hildebrand
psykolog
Danmark
Hvilke tegn hos den voksne mand,
kan tyde på seksuelle overgreb i barndommen?
Ingen tegn viser sikkert tilbage til
seksuelle overgreb. Seksuelle overgreb er så forskellige,
og de fleste seksuelle overgreb sker i en blanding af alt muligt
andet.
Hvis vi alligevel skal lave nogle generalisationer, så
er det almindeligt at få problemer omkring kønsidentiteten
og omkring identiteten i det hele taget. Mænd kan blive
meget identitets forstyrrede af at have været udsat for
seksuelle overgreb, fordi de her ligesom er blevet taget.
Har de kunnet li det rent fysisk da det stod på, betyder
det, at de senere kan få svært ved at stole på
indre signaler om sig selv. Der er så at sige uoverensstemmelse
mellem de forskellige informationssystemer.
Mænd der har været udsat
for seksuelle overgreb vælger tit at spille en stereotyp
rolle, eller de skifter mellem flere meget afgrænsede
roller. Deres identitet er som en frakke. De mærker ikke
indefra, hvad det vil sige at hvile i en mandeidentitet. Stereotypen
kan være, at de optræder offeragtige og hele tiden
kommer i situationer, hvor de skal ofre sig for andre, eller
hvor de bliver udnyttet. Stereotypen kan også være,
at de opfører sig meget machoagtigt. Hvis vi tager en
gruppe som rockerne så ville jeg tage for givet, at en
stor del af dem har været udsat for alvorlige fysiske
indgribende overgreb i deres liv, hvoraf mange sikkert har været
seksuelle. Det er jo ikke svært at se, hvordan de finder
en identitet og tilpasser sig noget meget firkantet.
Mænd der har været udsat for seksuelle overgreb
i barndommen kan blive i tvivl om de måske er bøsser,
og det uanset om de er blevet misbrugt af en kvinde eller en
mand. De kan tænke om det er det kvindagtige ved dem der
gjorde det muligt, at lave et overgreb.
Af andre mulige forstyrrelser efter seksuelle overgreb kan nævnes:
• Problemer med at sætte grænser i forhold
til andre mennesker. Grænserne kan blive sat så
langt ude, at man overhovedet ikke kan beskytte sig selv eller
også sætter man mure op med pigtråd.
• Ønske om sex på
en bestemt måde for herved at undgå at blive mindet
om et overgreb. Det kan eks. være ønsker om, at
kvinden er fuldstændig passiv, for hvis hun bliver aktiv,
så minder det om det overgreb, som der var sket ham fra
eks. hans mor.
• Det kan være angst for
berøring, et fjendtligt og ufølsomt forhold til
kroppen, vanskeligheder med at få rejsning eller udløsning,
problemer som at gå i stå under selve akten, angst
for at kontakte kvinder, fascination af ild, bekymringer omkring
at være pervers. Har der under overgrebet/overgrebene
været noget chokagtigt så kommer posttraumatisk
chok reaktionen med ind. Og der kan i forbindelse med sex komme
flashbacks, dvs. billeder af det overgreb der skete. Men selvfølgelig
kan man også få billeder af hvad der skete, selvom
det ikke var et chok, men blot noget ubehageligt.
Reagerer mænd og kvinder forskelligt på seksuelle
overgreb?
Både mænd og kvinder,
der har været udsat for seksuelle overgreb forbinder
det med magtesløshed, men mænd oplever den magtesløshed
der ligger i det på en anden måde. Magtesløshed
og ydmygelse betyder noget andet for mænd end for kvinder.
Magtesløshed og ydmygelse rammer ind i mandeidentiteten.
En kvinde bliver ikke på samme måde ramt i sin
kvindeidentitet. Underlægningsbevægelsen er ikke
så truende for kvindeidentiteten, som underlægningsbevægelsen
er for manden. Endvidere skal kvinder jo have lært sig
i hvert fald at modtage eget barns primære aggression,
når barnet begynder at adskille sig fra moderen. Det
gør et lille barn med hensynsløs aggression.
Og det må moderen stå model til uden at hævne
sig. Det er ren natur, og var det ikke sådan var der
ikke nogen børn tilbage.
Mænd har også sværere
ved at udholde psykisk og fysisk smerte end kvinder. Dvs.
hvis man skal blive af med den psykiske smerte så har
kvinder en større tendens til at beholde evnen til
at bevæge sig og selv bestemme over sit eget liv ved
at tage smerten ind.
Kvinder tænker oftere, at grunden
til, at det skete var, at der var noget i vejen med dem selv.
Og de bliver så ved med at overbevise sig om, at hvis
de bare laver sig selv om, så vil alting blive godt.
Det er offerdelen af det. For at kunne lave den overlevelses
strategi, så skal man kunne udholde meget psykisk smerte.
Hvis man ikke kan det, så bliver man nødt til
at dissocierer dvs. fraspalte verden, og jo mere man øver
sig i at fraspalte smerte, jo mindre er man i stand til at
komme i kontakt med andre følelser end følelser
af vrede og projektion på andre. Man mister evnen til
empati. Den bliver mindre og mindre. Det at have været
i stand til at have empati ligger jo ved siden af evnen til
at kunne udholde smerte. For kun når man selv kan udholde,
kan man forstå hvad andre kan være i og derved
få empati. Hvis man slet ikke har evne til empati, så
er man helt ude i psykopatien, hvor den eneste smerte der
kan opleves er smerten over uretfærdighed.
Man siger jo sådan lidt traditionelt
at mænd ender i fængsel og kvinder på psykiatrisk
hospital, når det går virkelig galt.
Bliver nogle selv krænkere, når de er blevet misbrug
i deres barndom?
De behøver ikke at blive seksuelle
krænkere, men det kan de selvfølgelig blive. At
misbruge andre bliver en måde at fornægte at de
selv er blevet misbrugt. Det er et forsøg på at
mestre den ydmygelse, de selv har oplevet. Man ser derfor også
ofte, at den aldersgruppe af drenge en krænker går
efter er vældig meget i overensstemmelse med den alder
de selv er blevet krænket i .
En krænker siger som regel, at
det er godt det han gør, herved tager de brodden ud af
at noget, nogen gjorde mod dem, og så var de jo i virkeligheden
aldrig blevet misbrugt, så det var jo faktisk noget positivt.
Det er den ene side. Den anden side er, at ved at projicere
når man gør noget voldeligt mod andre, så
er man jo i projektionen meget tæt forbundet med det andet
menneske. Dvs. hvis de så kan fremkalde de følelser,
som de ikke mere kan mærke hos sig selv, følelsen
af ydmygelse, sorg, gråd, angst, hvis de kan fremkalde
det i deres offer, som de misbruger, så genoplever de
egne følelser, som de nu ikke kan komme i kontakt med
i projektionen i sammenhængen med den anden i en meget
intens situation. Til
top
Litteratur
"Familier med seksuelt misbrug af børn". Eva
Hildebrand og Else Christensen, Hans Reitzels Forlag. 1992.
"Drenge og seksuelle overgreb". Eva Hildebrand. Hans
Reitzels Forlag. 1994.
|
