KOGNITIV TERAPI
Jan Buchmann
psykolog,
Danmark
Hvad er kognitiv terapi?
Kognitiv terapi er en terapiform, der
er tæt knyttet til forskning. Terapien er under fortsat
udvikling i en vekselvirkning mellem teori og forskning.
Målet i kognitiv terapi er, at klienten lærer metoder,
så han efter terapien bliver bedre til på egen hånd
at takle de udfordringer og problemsituationer, han møder
i sit liv.
Fokus i kognitiv terapi er tankerne i de situationer, hvor problemer
optræder, de tilknyttede følelser, handlinger og
bagvedliggende antagelser om, hvordan verden hænger sammen.
Psykologiske problemer ses som resultatet af ukorrekte fortolkninger
af virkeligheden, fejlagtig indlæring, og dysfungerende
konklusioner om, hvordan man selv og andre er og skal være,
og forstyrrelser i informations- bearbejdningsprocessen. Forstyrrelserne
i informationsbearbejdningen viser sig ved, at man fordrejer
de informationer man får eks. ved at man hæfter
sig ved en detalje i en situation og lader den farve hele sin
opfattelse, at man tankelæser, at man overgeneraliserer.
Hvad er kognitiv terapis historiske baggrund?
Den amerikanske psykoterapeut og psykiater
Aaron Beck opfattes som den egentlige grundlægger af kognitiv
terapi. Hans meget omfattende kliniske og forskningsmæssige
arbejde har bl.a. centreret sig om udforskning af depression.
Oprindeligt arbejdede Aaron Beck med psykoanalyse, men hans
nærmere udforskning kunne ikke bekræfte bl. a. den
psykoanalytiske opfattelse af depression, som vrede, der i stedet
for at være rettet mod omverdenen er vendt med selvet.
Igennem sin forskning fandt Beck, at det er antagelser om, hvordan
verden hænger sammen, der i høj grad er nøglen
ikke kun ved depression, men i det hele taget i forbindelse
med psykiske lidelser. Han fandt, at det karakteristiske ved
depression er negative tanker og kerneoverbevisninger om ikke
at du eller at være noget værd.
Med årene har der udviklet sig flere grene indenfor kognitiv
terapi. Adfærdsterapeutiske metoder har også i stadig
højere grad fået en plads sammen med kognitiv terapi.
Det betyder bl.a., at terapien også i høj grad
centrerer sig om udvikling af sociale kompetencer på områder,
hvor der mangler sociale færdigheder.
Inspirationen fra adfærdsterapien er primært hentet
fra Pavlos teori om klassisk betingning og den amerikanske psykolog
B. F. Skinners radikale behaviorisme.
Det centrale i Pavlos teori er, at begivenheder der optræder
samtidigt med noget, der fremkalder stærke reaktioner,
efterfølgende også kan opnå magt til at fremkalde
disse reaktioner.
Det centrale i B. F. Skinners teori er, at konsekvenserne af
vore handlinger i høj grad bestemmer, hvad vi lærer,
og dermed også hvilke problemer vi får.
Hvad gør man i kognitiv terapi?
Kognitiv terapi foregår ved samtale,
psykoedukation og diskussion af hjemmeopgaver som klienten udfører
mellem samtalerne. Eksempel på en hjemmeopgave er registrering
af tanker, følelser og handlinger i en sammenhæng,
der volder problemer.
Psykoedukation er, at klienten lærer om psykoterapi og
teorien om sine egne problemer.
I kognitiv terapi er klient og terapeut samarbejdspartnere i
den proces der skal til, for at klienten kan nå sine mål
med terapien.
Et terapiforløb begynder altid med en introduktion af
den kognitive model og en afklaring af, hvilke mål klienten
har med terapien.
Fokus i kognitiv terapi er, at klienten bliver i stand til at
observere og analysere tankerne i vanskelige situationer i nuet
og den nære fortid, og at ændre de holdninger og
overbevisninger, der ligger bag.
Tiden mellem samtalerne opfattes i kognitiv terapi, som meget
vigtig. Her udfører klienten eks. selvobservationer,
som skrives ned, så de kan diskuteres ved den efterfølgende
samtale med terapeuten. Klienten træner også nye
måder at takle problemsituationer på. I begyndelsen
er det terapeuten, der udstikker hjemmeopgaverne til klienten.
Men efterhånden som terapien skrider frem bliver klienten
selv stadig bedre til at få øje på relevante
hjemmeopgaver. I samtalerne mellem terapeuten og klient analyseres
selvobservationerne, og klienten får herved materiale
som skal prøves af imellem samtalerne.
Hvad er forudsætningen for en vellykket terapi?
Kvaliteten af samarbejdsforholdet er
vigtigt her, men det vigtigste i kognitiv terapi er effekten
af terapien.
Forskning viser, at når en klient når sine mål
med terapien, oplever klienten også at samarbejdsforholdet
til terapeuten har været godt. Til
top
|
