KARRIERESKIFT
Susan Jeffers,
psykolog
Los Angeles.
Hvad kan man gøre, når man er utilfreds med sit
job, men ikke helt tør '
springe til noget andet?
Det allervigtigste er, at bruge "intet-at-tabe"
modellen, og at vide at ligegyldigt hvad der sker, og hvad man
vælger, vil man udvikle sig som menneske og lære
af det. Vælger man at blive i sit nuværende job
vil man lære af det. Vælger man at finde et nyt
job vil det samme være tilfældet.
Der er ingen dårlige beslutninger. Vi lærer af det
hele. Har vi den holdning, at vi lærer af alt, så
ser vi aldrig os selv, som en der har tabt. Fremtiden kan ikke
forudsiges.
Undertiden tager det et stykke tid for os at blive parate. Skridt
for skridt begynder vi at trække os væk fra vort
nuværende jobs sikkerhedsfaktor. Det kan tage et stykke
tid. Det kan tage et år. Det kan tage to år. Jeg
selv havde et godt lederjob i New York. Jeg vidste, der ville
komme et tidspunkt, hvor jeg skulle videre for at lære
og for at vokse i nye sammenhænge. Jeg begyndte med at
snakke med andre mennesker om det. Jeg gik i gang med at undersøge
tingene. Jeg forberedte mig. Nogle af os har brug for denne
forberedelsestid. Det er her vigtigt ikke at skubbe alt for
meget til sig selv.
Jeg mener, at man især har behov for at snakke med så
mange mennesker som overhovedet muligt. Herved kan man finde
ud, hvad det indebærer, det man er på vej til. Det
kan være en god ide at tale med folk, der arbejder indenfor
det område eller på det særlige sted, man
gerne vil hen.
Undersøg også om de kan lide det, de arbejder med.
Læg mærke til om de er lykkelige. Spørg ikke
bare om de mest indlysende ting.
Hvornår ved man, at man er parat?
Du ved det, når du en dag vågner
op om morgenen og tænker, at det er nu.
Der en skøn historie om en mand som faldt ned fra en
klippe. Han hang og holdt fast i en gren og råbte. "Gud
hjælp mig". Og Gud siger. "Ja, jeg vil hjælpe
dig. Slip bare grenen". Manden kigger nu op mod himlen
og råber. "Er der en anden jeg kunne snakke med deroppe
fra?" Jeg plejede at le ad denne vittighed, fordi jeg selv
hang og hægede mig fast til denne gren. Jeg var bange
for at give slip og forlade mit job. Så en dag efter at
jeg havde undersøgt alt, så jeg mig selv give slip.
Jeg vidste det var tiden at sige op. Jeg ringede til bestyrelsen
og sagde. Det er tiden for mig at holde op nu. Jeg havde dengang
været der i 10 år.
Så man ved, når tiden er inde.
Og forberedelse betyder alt. Man kommer ingen vegne ved blot
at nøjes med at gå fra den ene side til den anden,
frem og tilbage.
Tror du også, at man er nødt til, at være
meget målrettet for at kunne tage
springet?
Det vigtigste er, at gøre det spændende. Opfat
det som noget du kan lære af. Det er meget motiverende
at se det på den måde. Så gør dit hjemmearbejde.
Find også frem til dine prioriteter. Tænk over hvad
du ønsker at få ud af livet. Det vil hjælpe
med til, at du kan træffe beslutningen.
Tager du kun et nyt job for at tjene flere penge, og er jobbet
på samme tid ikke
særligt tilfredsstillende, ja så ville det måske
gå dig bedre, hvis du blev i dit nuværende job.
Måske er det nye job ikke rigtigt for dig overhovedet.
Måske skulle du vælge en anden profession. Måske
skulle du tage noget undervisning, så du kan komme i en
ny retning.
Men gør dig klart, hvad du ønsker. Hvad der er
vigtigst for dig. Lige nu. Men tag ikke det hele alt for alvorligt.
Jeg tror virkelig på, at det er vigtigt at kunne gøre
det hele meget lettere. Vi tager os selv meget alvorligt. Vi
tillader ikke os selv at eksperimentere og at prøve nye
ting.
Jeg kendte en gang en tandlæge. Han ønskede ikke
at være tandlæge mere. Folk fortalte ham, at han
var skør, fordi han havde investeret al den tid med at
være tandlæge. Så han sagde til sig selv.
Hvorfor investere mere, når jeg ikke nyder det. Og han
gik så videre til noget andet. Var det en fejl, at han
blev tandlæge?. "Nej".
Man må se livet som en rejse. På vejen smager man
forskellige nye ting - noget kan man lide, andet ikke. Det er
bare en del af rejsen. Det kan være en god ting at lære
at se sig selv, som en der bare smager lidt på tingene,
mens man går igennem. Det hjælper med til at tage
det hele lidt lettere.
For mange af os er der en tid, hvor vi uddanner os - så
er der en tid, hvor man opdrager børn, hvis altså
man er til det, flere og flere mennesker vælger ikke at
få børn, og det er så også en retning
at gå i - og så er der den tid, hvor man trækker
sig tilbage. Det drejer sig alt sammen om at smage og at prøve
nye veje.
Når man har truffet sin beslutning, synes jeg det vigtigste
er, at slippe tanken om resultatet - og også at slippe
forventningerne. Beslut i stedet, at hvad der end sker, så
sker det. "Måske møder jeg ikke gode mennesker".
"Måske kommer jeg til at elske jobbet - måske
ikke". På den måde kan du være mere i
en flowstate i modsætning til at blive rigid. Forventninger
kan give tunnelsyn og blive en forhindring i at se andre muligheder.
Det er bedre at være i en mere flowagtig tilstand og at
nyde det. Og hvis det så ikke går, så går
det ikke, og så har man prøvet det, og så
går man videre.
Hvad så, når man opdager,
at ens karriereforløb viser, at man faktisk er gået
fra det ene jobområde til det andet, til det tredje
osv.?.
Hvis du konstant skifter job er det
en god ting at tage fat i spejlet og at se lidt nærmere
på, hvad det egentlig drejer sig om. Find ud af, hvad
det er du gør, mens du laver disse forandringer. Føler
du dig ansvarlig i forhold til dit job? Nogen gange er det nemlig
ikke jobbet, det drejer sig om, men mere en del af, at du har
brug for at lære noget om, hvordan du i højere
grad kan blive en person med mening og formål. Jeg tror,
at følger vi vores mening og formål har vi en lettere
gang her på jorden. Vi er overfladiske, hvis vi ikke giver
af os selv i et job, ja, også i et forhold eller i alle
mulige andre sammenhænge. Kun når vi gir, hvad vi
har I os, bliver tingene sucessfyldte.
Hvordan kan man give af sig selv i et job?
Lad os antage, at du kun er i et job
for pengenes skyld. Du ser på uret hele dagen. Det går
ikke. Det virker meget bedre for dig, hvis du forsøger
at se, hvordan du kan blive en styrke i dit job. Jeg er ligeglad
med, om du er servitrice, chef eller sælger. Hvad det
end er, giv det hele. Giv alt det du har. Forsøg virkelig
at være fokuseret.
Jeg har en historie om en kvinde som deltog i min undervisning.
Hun fortalte, at hun kedede sig meget i sit job. Jeg gav klassen
den hjemmeopgave at overveje spørgsmålet: "Hvis
jeg var en virkelig betydningsfuld person på min arbejdsplads,
hvad ville jeg så gøre"? Og derefter at gøre
det, de nåede frem til. Den følgende uge kom de
alle tilbage og havde udført opgaven. Denne kvinde især
var helt forbløffet over at opdage, hvad der skete, da
hun begyndte at antage, at hun virkelig var vigtig. Hun ændrede
adfærd og blev mere som en selvstarter. Hun hjalp de andre.
Hun inviterede mennesker til frokost osv.
Tag spejlet, hvis du er ulykkelig med dit arbejde. Find først
ud af, hvad det er du kan gøre for at blive mere tilfreds.
Det er muligt, at dit arbejde ikke er det rette for dig, men
i det mindste mens du er der prøv virkelig at lære,
hvordan du kan være en person, som giver så meget
du kan. Denne kvinde havde ikke i sinde at forblive der. Men
nu vidste hun, hvordan hun kunne gøre et job mere vidunderligt.
Og ikke nok med det, hvis hun ville finde et nyt job kunne hun
medbringe bedre anbefalinger fra sin tidligere arbejdsplads.
Hvordan kan den enkelte finde frem
til et arbejde, der netop er rigtigt for
ham/hende?
Ved at spørge sig selv. Vi spørger
ikke så tit os selv. Meget ofte er vi under
indflydelse af andre mennesker omkring os eller af vores kultur.
Spørgsmålet.
"Hvad kan jeg godt lide at foretage mig"? er et godt
spørgsmål. Og svaret på
spørgsmålet munder altid ud i nogle jobmuligheder.
Kan man f.eks. lide at være
sammen med børn, vil undervisning klart være en
af de ting man ville kunne lide.
For både mænd og kvinder er der så mange muligheder,
for at kunne komme til at udføre et arbejde, man kunne
tænke sig.
Jeg kender en kvinde, som er meget begejstret for mekanik. Hun
var ikke særlig sproglig. men hun vidste hvordan man reparerede
ting. Hun blev Network programmør og har fået et
stort job i en kæmpe virksomhed. Hendes arbejde består
i at få alle computere i hele virksomheden over hele verden
til at arbejde sammen. Hun er meget beundringsværdig.
Hun fulgte sin kærlighed, som var at reparere mekaniske
ting. Og hun elsker det.
Dit ideelle arbejde er noget, du virkelige nyder at gøre,
eller noget du føler er meningsfuldt. Jeg arbejdede på
et hospital på Manhattan. Der gjorde man gode ting for
andre mennesker. Vi havde mange frivillige. Nogle hjalp til
med at servere frokost, andre hjalp til med at sende mails ud
om fundraising begivenheder. Det var ikke sådan, at de
nød at sende post ud eller at servere frokost, men de
følte de gav noget til et godt formål.
Noget andet meget vigtigt. Accepter ansvar for dine beslutninger.
Bebrejd ikke andre, hvis tingene ikke går, som du forventede.
Undgå at indtage offerrollen. Hvis noget ikke fungerer
i dit liv, tag selv ansvaret for at ændre det. Når
du kan se det hele som et spørgsmål om at lære,
så har du ikke en tendens til at bebrejde. Du siger derimod.
Ok, det gik ikke, som jeg kunne have ønsket, men jeg
lærte en masse af det.
Indtag en "intet at tabe" holdning til det at være
til stede i verden. Opfat aldrig dig selv som en, der har fejlet.
Betragt aldrig en beslutning som fejlagtig. Gør du en
forandring, og det ikke går, undlad at dække over
det, korriger det, lav om på tingene. Det kan være
du er på et punkt i dit liv, hvor penge er det vigtigste.
Det er hårdt at forandre. Fokuser bare på hvad du
ønsker der skal ske, og find måderne lidt efter
lidt, skridt for skridt, så bliver det meget magtfuldt.
Så prioritering er en side
af sagen, men det kan være nødvendigt at fravige
sine prioriteringer?
Absolut, og det er forståeligt.
Nogle mennesker gør en masse de ikke kan lide, fordi
de har brug for pengene. Men igen. Se ikke på det som
"Åh stakkels mig". Opfat det som noget positivt,
at du har evne til at tjene disse penge til de nødvendige
ting i dit liv.
Det handler alt sammen om holdning. Det ydre i vores liv er
langt hen ad vejen temmelig ligegyldigt. Det der betyder noget
er, hvordan vi tænker om det ydre. Jeg arbejdede med de
fattige på Manhattan i 10 år. Nogle af disse mennesker
havde intet. Materielle ting altså, men mange af dem var
virkelig lykkelige. De følte de havde et formål.
På deres egen måde oplevede de, at der var mening.
Jeg kendte nogle af de rigeste mennesker i New York, som virkelig
hadede livet og slet ikke var lykkelige.
Hvordan kom du fra arbejdet med
de fattige til, hvor du er i dag?
Hele den tid jeg arbejdede med de fattige
i New York var jeg på mit eget
spirituelle eventyr for at lære, hvordan man kunne hæve
sig over de små ting i
livet, og se mere af de store sammenhænge om du vil, se
det hele mere fra et
højere sted. Jeg ledte efter en mere spirituel måde
at være til stede i verden, for at lære at elske
mere, at lære hvordan man kunne have mere tillid, at blive
fri for de ting som trækker en ned, og at bringe de ting
ind i livet, som løfter op.
Og efter omkring 10 år forandrede jeg mit vidunderlige
job og begyndte at skrive og at undervise. Jeg skiftede fra
en karriere som var meget tilfredsstillende til en anden, som
også er tilfredsstillende. Det handler om at være
bevidst, at følge sin intuition, at lære mere om
sin intuition og det intuitive, og at tillade det at føre
sig til steder, man næsten aldrig ville være gået
hen.
Hvad vil det rent konkret sige, at følge sin intuition?
Det vil sige, at man lytter til sig
selv, og at man så begynder at følge de råd
som man får fra sin indre visdom. Jeg tror, at der udover
det logiske er en del af os, der er mere skruet ind på
verden. Der er kroppen, hjernen og det spirituelle. Vi udvikler
ikke den spirituelle del af den vi er, den intuitive side, den
side, hvorfra vi får meget af vores energi. Vi får
tit vigtig viden fra vores intuition, men vi lytter for lidt.
Du ved man kan have den der følelse af, at dette bare
er rigtigt. Det er det jeg taler om. Der en oplevelse af kunne
stole på de særlige følelser du får
om særlige ting. Det logiske siger et, men det føles
ikke rigtigt. Hvis så. Gør det ikke. Kan man se
det som noget
sjovt, som en vidunderlig historie, der udfolder sig, ja, så
kan man virkelig have sjov med det. Og jeg har virkelig lært
at følge min intuition. F.eks. nogen gange, når
jeg bliver bedt om at holde et foredrag et sted, siger jeg nej,
fordi et eller andet indeni mig siger sådan. Når
så et andet sted spørger, ja, så er det ja.
Og der er ikke en logisk forklaring. Det er ren intuition og
det er virkelig magtfuldt.
Når man i sit liv følger
den model kan det så ikke let blive en gang
siksakløb, hvor man den ene dag går den ene vej
og den næste dag den anden?
Det er ikke intuition. Det er den logiske
hjerne. Den siger hvis jeg gør dette, så vil dette
ske. Den intuitive hjerne siger: "Tag derhen og du gør
det".
F.eks. i begyndelsen var det min mening at blive terapeut efter
at jeg var færdig
med min PHD, men en ven ringede og sagde at han arbejdede et
sted på Manhattan. Han var direktør. Han spurgte
om jeg ville komme og hjælpe ham? Jeg sagde til mig selv,
at det ikke var den retning jeg havde bestemt mig til at følge.
Min intuitive hjerne sagde imidlertid. "Gør det".
Og jeg bestemte mig for at arbejde der et stykke tid. Efter
kort tid forlod han så stedet og pludselig var jeg leder.
Jeg havde ikke haft nogen som helst intentioner herom. Det blev
de mest vidunderlige og givende 10 år i mit liv. Det var
fantastisk. Jeg kunne ikke have planlagt det.
Hvordan kom du til det, du gør
nu?
Gennem de ti år, jeg var leder,
tog jeg en masse workshops. Jeg var i Indien med munke. Jeg
tog til Cuba og Ægypten. Jeg lærte om Budisme. Jeg
udforskede den spirituelle verden.
På dette særlige tidspunkt i mit liv besluttede
jeg, at jeg ville praktisere at følge min intuition.
Jeg sad ved mit skrivebord på hospitalet, da følgende
tanke kom. "Gå til den nye skole for social forskning".
Hvad skulle jeg der? Jeg vidste ikke engang, hvor det var. Men
da jeg praktiserede intuition, gjorde jeg det. Jeg forestillede
mig, at de havde en workshop, som jeg måske skulle tage.
Jeg tog en taxa derhen.
Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen. Jeg så
et skilt, hvor der stod Human Ressource Center. Jeg tænkte,
at dette måtte være det sted, jeg skal hen. Det
harmonerede med mine interesser. Der var ingen ved skranken.
Til højre var der en dør til et kontor. En derinde
fra råbte." Kan jeg hjælpe dig?". Jeg
gik ind. Og jeg sværger. Jeg ved ikke, hvor det kom fra.
Og folk har svært ved at at tro på det. Men jeg
hørte pludselig mig selv sige. "Jeg er her for at
undervise omkring frygt". Den mest forunderlige del var,
at kvinden stirrede så absolut chokeret på mig og
sagde. "Vi står lige og mangler en til at undervise".
Annonceringsfristen til kataloget er i dag, og jeg er nødt
til at gå om 15 minutter. Det viste sig, at det var lederen
af afdelingen.
Hun behøvede noget, og på en intuitiv måde
behøvede jeg noget. Vi blev bragt sammen. Jeg ved ikke
hvordan. Det var et helt mirakel for mig. For det kursus forandrede
mit liv. Det fik mig til at forlade min lederstilling på
hospitalet. Det fik mig til at gå ind i et nyt område.
Jeg blev lærer og skribent. Jeg tænker ofte på,
at havde jeg nu ikke lyttet til tankerne i mit hoved, ja så
ville mit liv have været helt anderledes. Det betyder
ikke, at det ville have været dårligt. Det ville
bare have været en anden vej. Så, uanset hvad, ville
jeg have lært og være vokset, men jeg er forfærdelig
lykkelig for, at jeg har truffet de valg, som jeg har truffet..
Og tanken i dit hoved førte
til, at du begyndte at skrive. Hvor mange bøger?
Omkring 10 bøger og nogle audiotapes
er det blevet til. Jeg har rejst over hele verden. Jeg mener
min bog "Føl frygten" er udkommet på
mindst 35 sprog i ca. 100 lande.
Men hvorom alting er. Jeg ville have lært i enhver sammenhæng.
Selv hvis det ikke var gået så godt. Det er det,
der er pointen. Jeg føler mig meget heldig, fordi det
gik så godt, men jeg ville have lært og vokset,
også hvis jeg havde haft andre tanker i mit hoved. Det
er ikke en gave jeg har. Det er en gave alle har. Jeg tror,
vi kun behøver at lære, hvordan vi kan have tillid
til indre tanker. Den logiske hjerne er vidunderlig til sine
egne formål. Men hvis vi kan kombinere denne logik med
den intuitive del af hvem vi er, så har vi noget der er
endnu mere magtfuldt. Til
top
|