|
NÅR KÆRESTEN SLÅR OP
Tracey Cox
psykolog,
Australien
Hvad kan man gøre for at komme over det, når
kæresten har slået op?
Du
skal nok komme igennem det næste minut, den næste time og den næste dag
og det næste år. Uanset hvor smertefuldt det er lige nu, skal du nok
overleve. Hvordan jeg ved det? Fordi jeg har været der, alle jeg kender
har været der, og jeg vil vædde en bondegård på, at de mennesker, der
ikke har været der, alle sammen kan være i et lille trist rum. Du
elskede, du mistede - men du elskede i det mindste.
Tænk tilbage på de gange du har hjulpet andre med
at komme over et smertefuldt brud. Kan du huske, at de sagde, at de
aldrig mere ville smile, og at du vidste, at de ville komme over det? Det
gjorde de - og det vil du også.
Kig i spejlet hver morgen og aften og sig til dig
selv: "Det er forbi. Han/hun kommer ikke tilbage. Jeg klarer
mig." Bliv ved med at gøre det, til du kan se dig selv lige i
øjnene. Sig ordene med overbevisning og tro på dem. Lige før du falder i
søvn, siger du: "Jeg er ok. Jeg er bare ked af det. Jeg overlevede i
dag, gjorde jeg ikke?" Jo hurtigere du accepterer, at din kæreste er
væk for bestandigt - selv om det i sidste instans kan vise sig ikke at
være tilfældet - jo hurtigere vil du komme over ham eller hende, og jo
større er sandsynligheden for, at din ekskæreste har lyst til at vende
tilbage.
Tro på skæbnen. Hav tillid til fremtiden. Alt
sker af en årsag. Måske sluttede forholdet, fordi der venter en, der er
endnu bedre, eller måske får du en ønsket forfremmelse og har brug for at
lægge al din energi i jobbet.
Litteratur
" Hot Love, sådan!" Tracey Cox",
Ekstra Bladets Forlag 2000.
|