|
Hvorfor opstår depression? Hvad kan man gøre? Diagnoser.
Litteratur
NEDTRYKTHED OG
DEPRESSION
Martha B. Kristensen
psykolog,
Danmark
Hvad er forskellen
på nedtrykthed og depression?
Vi
kan blive nedtrykte, kede af det og i dårligt humør af mange grunde eks.
når ting ikke lykkes for os, når vi er blevet skuffet over andres måde at
behandle os på, når vi har mistet en vi holder af.
En længere periode med mange frustrationer, meget
stress og uløste problemer kan føre til, at det hele eller det meste ses
i negativt lys. Når dette har varet et stykke tid og der samtidigt er
eks. træthed kalder man nedtryktheden for depression. Se diagnoser.
Hvilke er de vigtigste tegn på depression?
Mere
fremherskende nedtrykthed og negativitet er de vigtigste tegn på
depression.
Når en depression bryder igennem igangsættes en
negativ tankestil
Opmærksomheden rettes mod det, der ikke er, det
der ikke var, og det der skulle eller burde være. Man ser fejlene, men
ikke alt det, der fungerer.
Man lægger ikke så meget mærke til ros, men
hæfter sig mest ved kritik.
Tvetydige begivenheder fortolkes negativt. Eks.
den anden er meget tavs. Den depressive spørger sig selv "Hvorfor er
hun så tavs?. Den depressive svarer sig selv. "Jeg må have gjort
eller sagt noget, der har fornærmet hende ". Den egentlige grund til
den andens tavshed er måske bare træthed.
Ved depression ændres både oplevelsen af egen
fremtid og fortid.
Fremtiden synes fuldstændig at mangle muligheder
for at tingene kan blive anderledes.
Fortiden synes næsten kun fyldt med dårlige
oplevelser. Konklusioner om "virkelige sandheder" er
nærliggende, og tit er der oplevelser af at have overset noget
væsentligt, og af at tingene slet ikke er så gode, som man engang troede.
Typiske tanker er: "Ingen kan li` mig"
"Mine venner er ligeglade med mig" "Jeg duer ikke".
"Det hele er gråt og kedeligt". "Intet lykkes".
"Jeg er en fiasko."
Den negative tankestil afstedkommer følelser af
"at være nede i et hul".
Ved depression har nogen ingen følelser
overhovedet. De oplever kun tomhed.
Mange oplever at tidligere positive følelser i
forbindelse med hobbyer, venner, bekendte og arbejde næsten helt
forsvinder.
Energien mangler, og undertiden er den helt
fraværende. Enhver opgave kan føles som en stor byrde. Dagen skal bare
overstås. Svær depression kan betyde, at man næsten ikke orker at bevæge
sig.
Søvnen er tit dårlig. Der kan være smerter i
kroppen, mavepine eller hovedpine. Glæden ved mad er ikke den samme som
før. Enten opleves konstant sult eller også mistes lysten til at spise.
Ofte er det sværere at huske, og
koncentrationsevnen er sjældent alt for god. Kun film, der er meget
spændende, kan holde opmærksomheden fanget, og sjældent lykkes det at
læse en god bog til ende.
Bliver selvtilliden påvirket af depression?
Ved
depression er selvtilliden næsten altid lav og selvopfattelsen præget af
selvkritik, selvnedvurdering og følelser af ikke at være værd at elske.
Tanker kan være: ”Der er ingen, der kan lide mig". "Jeg
slår ikke til". "Det er min skyld". " Alle er
ligeglade med mig". Jeg er ikke god til noget"
Er deprimerede
vrede?
De
fleste depressive slås med meget vrede.
Udadtil kommer depressiv vrede til udtryk i
opfarenhed, hårdnakket tavshed, almindelig brok og utilfredshed med snart
det ene snart det andet.
Indadtil viser vreden sig ofte i uophørlig
tankemæssig kredsen om negative begivenheder.
Hvordan påvirkes sexlivet?
Depression
medfører tit mindre lyst til sex.
Depression kan også gå ud over evnen til at
reagere seksuelt.
Deprimerede mænd kan få sværere ved at få
rejsning, og kvinder problemer med at få orgasme.
Hvordan er
forholdet til andre mennesker?
Mange
forsøger at skjule depression og anlægger en glad og positiv facade
udadtil, undertiden støttet op af et stort forbrug af alkohol.
Men depression giver altid problemer i samspillet
med andre. Der er større nærtagenhed overfor andres reaktioner og mere
irritation.
Deprimerede forsøger tit at undslippe forestillet
eller reel fordømmelse og for meget stress ved at trække sig væk.
Men tilbagetrækning fra andre understøtter tit
depressionens fortsatte hærgende virkning.
Hvordan forholder
andre sig til den deprimerede?
Andre
forledes let til at tro, at de er den direkte anledning til den
deprimeredes mange gnavne svar og fortrukne/ glædesløse ansigt.
Depressive oplever derfor ofte, at vennerne
forsvinder .
Nogle mennesker ser det som deres opgave at opmuntre
den depressive. Det kan lykkes, men tit kun kort tid.
I parforhold kan partneren under indflydelse af
samleverens depression også blive deprimeret. Resultatet er ofte at
parforholdet bliver dårligere pga. af flere skænderier, for lidt samvær
og frustrationer over, at de daglige opgaver ikke bliver klaret.
Viser depression sig hos børn og unge på samme
måde som hos voksne?
Børn og unges depressioner ligner voksnes, dog
sådan at hos børn og unge viser depression sig mest udtalt ved irritation
og vredesudbrud.
Hvordan med depression hos ældre?
Depression
hos ældre kan fejlfortolkes som udtryk for demens.
Nogle ældre er af den grund blevet anbragt på
plejehjem.
Når ældre bliver deprimerede, bliver de tit
optaget af smerter og sygdom.
De giver også tit udtryk for at føle sig til
overs, bliver gnavne og vrisne og tit urolige. Hukommelsen svigter, og de
kan have svært ved at koncentrere sig.
Hvorfor opstår depression?
Depression udvikler sig næsten altid på baggrund
af en længere periode med negativ stress. Negativ stress kan stamme fra
for meget arbejde, for lidt motion, for meget spiritus, for lidt hvile,
for lidt variation i tilværelsen, for lidt omgang med andre, et dårligt
parforhold.
Negativ stress kan også opstå i forbindelse med
voldsomme oplevelser, utilstrækkeligt bearbejdede tab, og problemer der
fremtræder uløselige.
Negativ stress kan også have sammenhæng med
generelle problemer med at takle stress på grund af en medfødt særlig
følsomhed for psykiske belastninger.
Er der meget negativ stress kan en afvisning
eller oplevelse af personlig utilstrækkelighed medføre at depression
indtræder, og at en negative tankestil begynder at præge måden at se
tingene på.
Den negative tankestil forsvinder fra overfladen,
når depressionen hører op, men kan sættes i gang igen, når man igen
rammes i et sårbarhedspunkt.
Mennesker, der er sårbare overfor depression, har
tit en usikker oplevelse af selvværd på områder, der vedrører kærlighed
eller præstationer.
De stiller ofte ufleksible og ufravigeligt høje
krav til sig selv på bestemte sårbarhedsområder, for på den måde at undgå
at blive konfronteret med egne indre overbevisninger om "ikke at
være værd at elske" eller overbevisninger om "at være hjælpeløs
og ikke at du".
Har depression sammenhæng med barndomsoplevelser?
Forskning
og kliniske iagttagelser viser, at kilder til depression senere i livet i
en del tilfælde kan findes i den tidlige barndom. De kan være:
• Tab i form af pludselig stor ændring i
den kontakt barnet har mulighed for at have med den ene eller begge
forældre. Ændringen kan forekomme pga. fødslen af et nyt barn, moders
hospitalsindlæggelse, dødsfald i familien, skilsmisse, at moderen/faderen
genoptager et tidskrævende arbejde.
• Utilstrækkelig voksenkontakt. Enten fordi
forældrene er optaget af ægteskabelige vanskeligheder, økonomiske
problemer, sygdom, alkoholisme osv. eller fordi opdragelsen generelt er
præget af kold og kontrollerende stil.
Depression går tit igen i familier. Når den ene
eller begge forældre har været deprimerede, er der forøget sandsynlighed
for at kunne komme til at lide af depression. Det der arves er en særlig
sårbarhed overfor stress. Men når depression går igen i familier behøver
det ikke at være biologisk betinget. Det arvelige element kan være social
arv og hænge sammen med, at en depressiv forældre er en dårlig rollemodel
for sit barn, og så at sige lærer barnet at takle tingene på mindre
hensigtsmæssige måder.
Depressionsforskning viser. at børn som mangler
kompetence i at omgås andre og i at løse problemer er mere udsatte for
senere depression.
Hvad kan man gøre
ved depression?
Man
ved at 5% af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres liv bliver
deprimerede. Nogle mener, at tallet er langt højere, fordi mange vælger
at lide i stilhed, og holder ud til depressionen forsvinder af sig selv.
Hvis der er tale om episodisk depression varer depressionen i bedste fald
fra 3 - 11 måneder, hvorefter den går over af sig selv.
Men uden psykoterapeutisk behandling er der en
betydelig risiko for senere i livet igen at kunne blive ramt af ny
depression. Forskning peger på, at 25 % får en ny depression indenfor et
år, og at 60 % får en ny episode indenfor en 10 årig periode.
Gode regler er:
Både medicin og psykoterapi kan formindske ubehag
og varigheden af en depression.
Kun psykoterapi kan effektivt fjerne roden til
depression og forebygge, at ny depression melder sin ankomst.
Andre gode regler er:
-
at de lettere depressioner kan klares på egen hånd og eller med
psykoterapi.
- at de moderat svære depressioner kan takles med
psykoterapi.
- at de svære depressioner næsten altid kræver
både medicin og psykoterapi, ofte også indlæggelse. Ved svær depression
må den pågældende tit støttes hele vejen til at opsøge hjælp.
Hvad kan psykoterapi gøre?
Psykoterapi kan være med til at afkorte
depression, og forhindre ny depression.
Ved succesrig psykoterapi får den depressive en
så god forståelse for egne mønstre, at ny evt. senere depression ikke vil
forekomme eller kan tages i opløbet.
Hvad kan medicin hjælpe med?
Medicin kan dæmpe og formindske virkningen af en
negativ tankestil, men ikke fjerne den.
Medicin kan være en krykke, der kan få hverdagen
til at fungere. Men medicin helbreder ikke depression.
Medicin har bivirkninger.
Bivirkningerne ved de såkaldte lykkepiller kan
være: Svedtendens, mundtørhed, kvalme, hovedpine, seksuelle problemer og
yderst ubehagelige symptomer i ophørsfase.
Hvad kan man selv gØre?
Nogle
forsøger at få bugt med en tendens til depression ved at begrave sig i
arbejde.
Andre prøver at medicinere sig ved at drikke lidt
mere. Herved snyder de dog sig selv. Et glas pr. dag er faktisk godt, men
forskning viser, at en halv flaske vin hver dag i sig selv kan fremkalde
depression.
Nogen forsøger at sætte nogle gode oplevelser ind
i hverdagen. Et nyt kærlighedsforhold, en rejse, et nyt arbejde, et nyt
hus, en ny bil. Det synes at kunne hjælpe, men undertiden kun på kort
sigt.
For uden ændring af tendenserne til negativ
tankestil er der forøget risiko for fremtidig depression.
Har motion nogen
virkning på depression?
En
del undersøgelser viser, at motion har en endda meget god virkning på
depression. Motion igangsætter kroppens produktion af det morfinlignende
stof endorfiner.
Hvad med kunstigt
lys?
Når
depression opstår i forbindelse med mørkt vejr er der tale om
vinterdepression. Her har kunstigt lys vist sig at virke. Anvisningerne
er, at man en gang pr. dag i en kortere periode sætter sig ved et stærkt
lys.
Hvordan med naturmedicin?
Naturmedicin
og kosttilskud har i nogle tilfælde vist sig at hjælpe. Midler, der er
fremstillet af perikum urten, synes at kunne hjælpe. Fiskeolie eller et
højt indtag af fisk ser ud til at kunne nedsætte risikikoen for
depression.
Eksempler på diagnoser, der vedrører depression
Anden periodisk affektiv sindslidelse
Cyklothymi
Depressiv enkelt episode
af lettere grad.
Depressiv enkelt episode
af moderat grad.
Depressiv
enkelt episode af svær grad uden psykotiske symptomer.
Depressiv
enkelt episode af svær grad med psykotiske symptomer.
Tilbagevendende
periodisk depression
Dysthymi
Anden periodisk affektiv sindslidelse
Betegnelsen
anden periodisk affektiv sindslidelse bruges om kortvarige depressive
episoder, der varer få dage eller højst to uger ad gangen.
De depressive gener kan være lette, moderate
eller svære.
Hyppighed ca. en gang om måneden og ikke
udelukkende i forbindelse med menustrustrationscyklus hos kvinder.
Cyklothymi
Man
taler om cyklothymi, når der i mere end 2 år har været utallige
svingninger i sindsstemning med perioder af nedtrykthed og perioder af
opstemthed kun afbrudt af kort tid med neutral stemning.
Ved opstemthed er der meget energi, nedsat
søvnbehov, meget positiv selvfølelse, taletrang, øget livsglæde og en
overoptimistisk indstilling.
Ved nedtrykthed er energien ringe, der er
søvnbesvær, nedsat selvtillid, fåmælthed, negative forventninger til
fremtiden, koncentrationsbesvær og rugen over fortiden.
Humørsvingningerne kan betyde meget ubehag og
ødelæggelser på sociale, beskæftigelsesmæssige og andre vigtige områder.
Begynder tit i tidlig voksenalder.
Depressiv enkelt
episode af lettere grad.
Der
tales om en depressiv enkelt episode af lettere grad, når der i mere end
to uger det meste af dagen hver dag eller næsten hver dag er et af
følgende hovedproblemer: nedtrykthed - mindre energi - nedsat glæde ved
ting, som tidligere var en kilde til gode oplevelser.
Ved depressiv enkelt episode af lettere grad kan
der også forekomme andre problemer som: mindre selvtillid,
selvbebrejdelser, skyldfølelse, tanker om selvmord,
koncentrationsvanskeligheder, beslutnings udygtighed, rastløshed,
rastløshed, selvberøringer, langsom tale, langsomme kropsbevægelser,
forøgede pauser før der svares, søvnforstyrrelser, mindre sexlyst,
opfarenhed, overdreven frustration over små ting, kritik af andre,
appetitløshed, tilbagetrækning.
Søvnforstyrrelserne udtrykker sig ved
vanskeligheder med at falde i søvn, hyppig opvågning i løbet af natten
og/eller tidlig opvågning.
Man har det som regel dårligere om morgenen end
om aftenen.
Lidelsen kan forekomme såvel hos børn som voksne.
Lidelsen varer seks måneder eller mere. Efter nogle måneder forsvinder
lidelsen også ubehandlet i 60 - 70 pct. af tilfældene helt af sig selv.
Efter et par måneder eller mange år kan der komme
en ny depressiv enkelt episode. Da taler man om periodisk depression.
Lidelsen kan optræde sammen med angstproblemer,
spiseforstyrrelser, alkohol- eller stofafhængighed.
Depressiv enkelt episode af moderat grad.
Man
taler om en depressiv enkelt episode af moderat grad, når der i mere end
to uger det meste af dagen hver dag eller næsten hver dag er mindst to af
følgende hovedsymptomer: nedtrykthed - mindre energi - nedsat glæde ved
ting, som tidligere var en kilde til gode oplevelser.
Depressiv enkelt episode af moderat grad ligner
depressiv enkelt episode af lettere grad, men der er flere af flg. andre
problemer, eks. manglende selvtillid, selvbebrejdelser, skyldfølelse,
tanker om selvmord, koncentrationsproblemer, vanskeligheder med at træffe
beslutninger, rastløshed, problemer med at sidde stille, selvberøringer,
langsom tale, langsomme kropsbevægelser, forøgede pauser før der svares,
søvnforstyrrelser, mindre sexlyst, opfarenhed, overdreven frustration over
små ting, kritik af andre, appetitløshed, tilbagetrækning.
Søvnforstyrrelserne består oftest af
vanskeligheder med at falde i søvn, hyppig opvågning i løbet af natten
og/eller tidlig opvågning.
Man har det som regel dårligere om morgenen end
om aftenen,
Mens lidelsen står på, er det svært at passe
sædvanlige aktiviteter.
Lidelsen optræder tit sammen med angstproblemer,
spiseforstyrrelser, alkohol- eller stofafhængighed.
Kan forekomme såvel hos såvel børn som hos
voksne. Hos børn ses tit tilbagetrækning, irritabilitet og klager over
smerter.Lidelsen kan forekomme såvel hos børn som voksne. Lidelsen varer
seks måneder eller mere. Efter nogle måneder forsvinder lidelsen også
ubehandlet i 60 - 70 pct. af tilfældene helt af sig selv.
Efter et par måneder eller mange år kan der komme
en ny depressiv enkelt episode. Da taler man om periodisk depression.
Hos ældre er fremtrædende træk tab af hukommelse,
let distraherbarhed og desorientering. Lidelsen kan hos ældre være svær
at skelne fra demens.
Demens har et mere snigende forløb.
Depressiv enkelt episode af svær grad uden psykotiske symptomer.
Man
taler om en depressiv enkelt episode af svær grad uden psykotiske
symptomer, når der i en periode på mere end to uger er tale om udtalt og
pinefuld nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi eller øget
trætbarhed.
Hertil kommer problemer med eks: lav selvagtelse,
pinefulde skyldfølelser, ingen eller meget lidt lyst til noget som helst,
passivitet eller meget lidt energi, langsomme reaktioner og bevægelser,
let trætbarhed, tidlig opvågen, manglende appetit, besvær med
koncentrationen. Symptomerne er værst om morgenen
Tit er der tale om selvmordhandlinger og
selvmordstanker.
Det er næsten umuligt at passe sædvanlige
aktiviteter.
Lidelsen kan forekomme såvel hos børn som voksne.
Lidelsen varer seks måneder eller mere. Efter nogle måneder forsvinder
lidelsen også ubehandlet i 60 - 70 pct. af tilfældene helt af sig selv.
Efter et par måneder eller mange år kan der komme
en ny depressiv enkelt episode. Da taler man om periodisk depression.
Behandling absolut nødvendig, da der er risiko
for selvmord.
Den ramte skal ofte støttes og tit hjælpes i
behandling.
Depressiv enkelt episode af svær grad med
psykotiske symptomer.
Man taler om en depressiv enkelt episode af svær
grad med psykotiske symptomer, når der i en periode på mere end to uger
har været udtalt og pinefuld nedtrykthed, nedsat lyst og interesse og
ringe energi eller øget trætbarhed, hallucinationer, vrangforestillinger,
ekstremt langsomme bevægelser eller fastlåshed i kroppen.
Desuden er der problemer vedr. lav selvagtelse,
skyldfølelse, passivitet, ingen eller næsten ingen energi,
vrangforestillinger(eks. fastholden i at være skyld i ulykker, som man
aldrig har været i nærheden af), ingen eller stærk træghed mht. til
følelsesmæssige reaktioner, tidlig opvågen, nedsat appetit, vægttab. Tit
er der også selvmordhandlinger og selvmordstanker, besvær med at tænke,
besvær med koncentrationen
Mens lidelsen står på, er det umuligt at passe sædvanlige
aktiviteter.
I 60 - 70 pct. af tilfældene klinger lidelsen af
efter nogle måneder, men behandling absolut nødvendig, da der er risiko
for selvmord.
Den ramte skal støttes og hjælpes til behandling.
Tilbagevendende periodisk depression
Diagnosen stilles
når en depressiv enkelt episode af let, moderat eller svær grad kommer
igen, dvs. hvor der har været mindst to måneder uden nævneværdige
depressive symptomer.
Dysthymi
Psykisk lidelse, der ofte begynder i barndommen
eller i tidlig voksenliv.
Diagnosen stilles, når der i mere end to år det
meste af dagen de fleste dage har været tale om mismod eller lettere
nedtrykthed.
Der kan desuden være nedsat energi, lav
selvtillid, koncentrationsbesvær, problemer med at træffe beslutninger,
lethed til tårer, nedsat lyst til sex, indadvendthed, fåmælthed, følelse
af at det hele ikke er til at overkomme, manglende glæde ved noget som
helst, rugen over fortiden, pessimistisk indstilling til tingene, nedsat
appetit eller overvældende appetit, søvnbesvær eller et stort søvnbehov.
Hos børn ses lidelsen tit i form af irritabilitet
og forekommer oftest sammen med faglige problemer.
Ubehandlet varer lidelsen ofte hele livet. Til
top
Litteratur
"Depression. Psykologiske og Biologiske
Teorier". Thomas C. Nielsen.
Dansk Psykologisk Forlag. 1990.
"Kognitiv-adfærdsterapeutisk
depressions-behandling 2. Brugsbog til patienten". Melanie Fennell.
Dansk Psykologisk Forlag. 1998.
|
